Aalborg Busterminal ligger lige ved siden af banegården. Her finder du i Område B buslinjerne 11 og 14 der begge har stoppested på hjørnet af Humlebakken og Sebbersundvej. Fra stoppestedet er der kun 250 meter til Trekanten.
Trekanten er handicapvenlig, men der er trapper ned fra parkeringspladsen ved Trekanten. Hvis du er gangbesværet eller af anden grund har ikke kan tage trapperne så er det muligt at køre helt hen til hoveddøren hvor der også findes handicappladser. Hvis du har brug for dette så ring til Kennith på 92152515 så får du vejledning og vi sørger for at der er en til at hjælpe dig ind når du ankommer.